Tilbage
Brede åbne vielsesringe med midterflade i hvidguld, kanter i gult guld, personlige symboler og diamanter i hendes ring
En åben form med plads til fingerknoen

Åbne vielsesringe til store fingerknoer

Hvidguld i midten, gult guld langs kanterne og en åben konstruktion.

Hvad gør man, når fingerknoen er stor, og en almindelig ring er svær at få på og af? For dette par blev løsningen en bred vielsesring med en åben bagside.

Hans ring er ikke loddet sammen hele vejen rundt. Den åbne konstruktion gjorde det muligt at skabe en ring, som næsten dækkede hele fingerleddet, men stadig sad godt og var lettere for ham at tage på og af.

Midterfladen er udført i hvidguld og indrammet af gult guld. Hendes ring har desuden diamanter. Begge ringe rummer personlige symboler med betydning for parret.

Det individuelle design tog altså udgangspunkt i både deres ønsker og i, hvordan ringene skulle fungere på fingrene. Et eksempel på, hvordan en åben vielsesring kan tilpasses en konkret udfordring med store fingerknoer.

Fortæl om din idé