





En kaskelot i guld med en aftagelig tand
Dette vedhæng har to udtryk: en kaskelot i guld og en konstruktion, der også kan bære en kaskelottand.
Selve kaskelotten er udført i hvidguld. På den øverste del i gult guld er et relief af den samme hval i havet. Kundens initialer sidder på undersiden.
Vedhænget kan åbnes, så tanden tages ud, gulddelen rengøres og tanden sættes tilbage. Konstruktionen gør det også muligt at bære guldkaskelotten alene, uden tanden.